fbpx

På Rolf Høeghs blog finder du idéer til både salg og en bedre tilværelse som menneske

Er du interesseret i at øge salget?
Se alle mine andre indlæg på bloggen eller kontakt mig direkte på mail.

Hvad gør du, når du har en dårlig dag og alt er imod dig?

Så har du det sikkert nok som mange andre:
At det er svært at mobilitere de nødvendige kræfter til at få succes.

Hvis du ikke føler dig på toppen og du synes ALT er i mod dig. Problemerne tårner sig op. Det hele ser umuligt ud. Ja selv små problemer bliver uoverskuelige.

Lad som om du hører en af de tåbelige telefonsvarere, hvor en stemme siger:
Du har nu 3 valgmuligheder:


1. Du fortsætter det dårlige humør. Du bliver umulig at være sammen med.
….Du lader din frustration gå ud over dine kolleger og familie.
2. Du gemmer dig, så ingen kan opleve dig.
3. Du får en rigtig god dag og bliver klar til at klare dine udfordringer

Ad 1: Du har ødelagt en dag (eller flere). På grund af dit dårlige humør er du IKKE i stand til at finde løsninger på dine udfordringer. Alt forværres. Alt.

Ad 2: Du ødelægger det stadig for dig selv, men du UNDGÅR trods alt at ødelægge dagen for andre med dine negative holdninger. Tak for det – trods alt..

Ad 3: Du bytter en DÅRLIG dag ud med en GOD dag. For dig selv og dine omgivelser. Nu bliver du i tilmed i stand til at finde LØSNINGER på dine udfordringer.

Hvad vil du taste: 1, 2 eller 3?

Læs hvad der sker når du taster 3:

Du skal lade som om du er BEGEJSTRET

Bemærk jeg IKKE beder dig VÆRE begejstret. Jeg beder dig blot om at lade som om du er begejstret – også selv om du ikke er begejstret. Så bliver du nemlig i løbet af rigtig kort tid automatisk rigtig begejstret, uanset hvor sørgeligt alt ellers ser ud”.

Og din fremtid tegner sig straks meget lysere for dig og dine omgivelser. Du vil kunne tackle alverdens opgaver og problemer meget nemmere.

Tro mig. Jeg har prøvet det tusindvis af gange. Det har aldrig svigtet. Det har ingen bivirkninger, hvis man ser bort fra omgivelsernes positive reaktion.

Som mandlig læser af denne bog, så start med at træne i at lade som om du er begejstret. Kom bare i gang. Det er såmænd ikke så svært. Er du kvinde, så ved jeg, at du vil være meget bedre til at kunne lade som om du er begejstret. Forklaring kommer om lidt.

Derfor er kvinder bedre til at lade som om de er begejstrede

Årsagen er meget simpel: Kvinder har trænet i det i mange år. På os mandfolk. Trænet i at være begejstrede, selv om de ikke er begejstrede!

Derfor tror jeg, at kvinder har lettere ved at lære tricket med at lade som om man er begejstret. Det har I kvinder simpelthen trænet i millioner af år!

Konklusion:

Vær begejstret – selv om du ikke er begejstret. Så bliver du nemlig hurtigt så begejstret at du kan klare hele verden. bare ved at starte med at LADE som om du er begejstret, så bliver du det