På Rolf Høeghs blog finder du idéer til både salg og en bedre tilværelse som menneske

Er du interesseret i at øge salget?
Se alle mine andre indlæg på bloggen eller kontakt mig direkte på mail.

Hvorfor bliver jeg glad når nogen stjæler vore idéer?

Vær stolt, når nogen stjæler dine idéer

Fordi  folk stjæler kun dine ideer hvis du hele tiden er i front og er først med det hele.

Det dokumenterer bare at vi er i front med nye tiltag.
Så vi tager det som et kompliment
Sådan skal du også gøre, glæd dig over det.

I starten var nogle af mine medarbejdere sure når nogen stjal en ide fra os. Men så sagde jeg:

”Vær stolt over, at nogen gider kopiere os.
Den dag ingen gider kopiere os, er vi blevet for dårlige.
Ingen kopierer klassens dårligste elev, vel?”

I Place2live kopieres vi fordi vi altid vil være først med det hele.

Vi var bl.a.
først med døgnåbent af en mæglerforretning
først med at vise huse på video
først med farve-salgsopstillinger på alle ejendomme
først med køberkartotek via nettet og mails
først med 360 grader billeder af alle ejendomme
først med konceptet ærlige annoncer
først med flexovertagelse, så folk ikke ligger med to boliger
først med fax i tidernes morgen *)
først med o.s.v. …..

Vi er og vil altid være pionerer …
*) Med faxen dummede jeg mig.
Hvem pokker skulle jeg faxe til, når jeg var den eneste der havde en fax?
Jeg følte med den stakkels mand som opfandt verdens første telefon.
Hvem mon han talte med?

Konklusion:
Vær stolt når nogen stjæler dine ideer. Rigtig stolt.