fbpx

På Rolf Høeghs blog finder du idéer til både salg og en bedre tilværelse som menneske

Er du interesseret i at øge salget?
Se alle mine andre indlæg på bloggen eller kontakt mig direkte på mail.

Sådan rykker du for betaling – med succes

Det sker jo, at folk glemmer at betale når vi sender en faktura.

Der er mange måder at rykke på – jeg bruger denne som har vist sig at være ret effektiv.

For nogen tid siden sendte jeg 20 rykkere. De 19 betalte omgående. Ikke så ringe.

VIGTIGT: Min bogholder en verdens sødeste menneske. For at skabe effekt har jeg gjort hende lidt ond – smiler.

Tager lige mailen til en af dem jeg skrev til, så du kan se ideen.

—————————————————————————————-
Kære X

For snart længe siden sendte jeg ordren på på 8 stk. “En sælgers bekendelser” pr. post og sendte en faktura pr. mail.

Håber I havde glæde af bøgerne, men gad vide hvor fakturaen gemmer sig…

Min bogholder påstår nemlig at du ikke har betalt.
Jeg påstår du selvfølgelig har betalt.

Hvis min søde og dygtige bogholder har ret
så er der garanteret sket en fejl hos dig.  Og du er tilgivet.
Men skynd dig at betale. Helst inden hun bliver rigtig ond.
Hun er ikke til at holde ud, når hun bliver vred – hverken for dig eller mig…

Hvis jeg har ret, så først en stor undskyldning.
Så hvis du sender mig et scan af indbetalingen, kan jeg få lov til at slå hende i hovedet med den.
Jeg glæder mig over, for første gang i mange år kan påvise hun har lavet en fejl.
Det er aldrig sket før, så det kunne være sjovt at vise, at hun har taget fejl…

Under alle omstændigheder hører jeg gerne fra dig.
Gider du give mig en tilbagemelding hurtigt?

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med din spændende fremtid.
Nyd dagen. Nyd livet. Pas godt på dig selv og dine nærmeste.

På forhånd mange tak.

Mange venlige hilsner
Rolf

—————————————————————————————-

Jeg sendte 20 rykkere

19 af dem betalte omgående – er det ikke OK?
De 19 blev rigtig glade for tonen i rykkeren.
Den sidste han fik det  ikke sjovt med min bogholder, så den er betalt nu.

7 af dem bookede mig tilmed til at lave salgstræning, så de fremover kan sende endnu flere fakturaer til deres kunder.

Se om du kan bruge ideen, så du kan rykke på anderledes måde