fbpx

På Rolf Høeghs blog finder du idéer til både salg og en bedre tilværelse som menneske

Er du interesseret i at øge salget?
Se alle mine andre indlæg på bloggen eller kontakt mig direkte på mail.

Hvis du ofte ligger vågen om natten – så læs her

Hvis du ofte ligger vågen om natten – så læs her

En god nattesøvn er vigtig 
Ellers bliver batterierne ikke ladet ordentlig op.

Hvis du altid sover fint – så glem dette indlæg.

Måske er du heldig at falde fint i søvn
men når du så senere vågner, kan du måske ikke falde i søvn igen

Er det irritationer og bekymringer
kan nemt ødelægge nattesøvnen og ligefrem forstærke dine bekymringer:

Er det positive tanker
burde det være OK, men hvis de betyder en dårlig nattesøvn, kan det give problemer.

Fortvivl ikke
hvis du vil have en dejlig nattesøvn. Bruger du sovemedicin så har jeg nogle bedre idéer.

Det er mørket sætter tankerne i gang
I mange år sov vi i et totalt mørkt soveværelse. Hvis jeg stod op for at gå på toilettet, tændte jeg aldrig lyset på badeværelset. Jeg var bange for at vågne for meget op, hvis der var lys. det har jeg læst flere “kloge” mennesker fortælle.

En dag opdagede jeg, at jeg havde taget fejl.
Ved et tilfælde fandt jeg ud af, hvad der var galt. Nu skal jeg vise dig, hvordan du også kan finde ud af det:

Gør dette lige NU – vent ikke:
Luk øjnene og slap helt af. Hold dem lukkede et par minutter.
Hvad sker der, når du lukker øjnene eller ligger i et mørkt rum?
Så begynder du at tænke. Helt ubevidst.
Du kan simpelthen ikke lade være med at tænke.
Desværre oftest på negative bekymringer eller ærgrelser
Kun på grund af mørket. Mærkeligt, men sandt.

Sid lidt med lukkede øjne og tænk over noget som bekymrer dig.
Efter et minuts tid ÅBNER DU ØJNENE OG STIRRER PÅ ET ELLER ANDET
– og prøv at fortsætte de samme tanker. Det kan du ikke!!

I det øjeblik du åbner øjnene og stirrer
– så forsvinder tankerne. Herligt.

Hvad skete der?
Når det er mørkt, begynder du at tænke.

så hvis du vågner om natten – så skal du stirre på et lille lys – en lyskant i gardiner eller en lille babylampe.

Hold øjnene vidt åbne og STIR.
Og du kan ikke tænke en tanke. Med garanti.

Bliv ved med at stirre – og sig til dig selv
mens du bliver ved med at stirre: “Jeg må ikke falde i søvn – jeg skal holde mig vågen” – men husk at stirre hele tiden. Du må godt blinke med øjene ind imellem, men STIR på lyset…

Fidusen som jeg fandt ud af er:
I samme øjeblik du åbner øjnene og stirrer på lyset er det som en omvendt stikkontakt – forbindelsen til tankerne slukkes. Du holder op med at tænke på alt det som ellers lige før fyldte dit hoved i mørket. Besynderligt men sandt.

Kan du forstå, hvorfor vi nu ikke længere sover i totalt mørke?
Vi har et lille lys siddende på en væg. Når jeg vågner om natten, slår jeg øjnene op og glor på de to små lys. Jeg lader som om jeg ikke vil lukke mine øjne. Jeg bilder mig ind, at jeg skal holde mig vågen, for at se lysene. Jeg må ikke falde i søvn. Hvad sker der? Jeg falder i søvn i 80 % af tilfældene. Not bad.

Hvis jeg går på badeværelset midt om natten,
gik jeg tidligere ud i mørke, fordi “kloge” mennesker sagde man vågnede af lyset.
Men tænder jeg altid lyset. Så har jeg nemlig svært ved at tænke negative tanker – og så går jeg i seng og sover trygt.

Som konsulent der hjælper andre, skal man aldrig indrømme, at ens ideer kun virker i 80 % af tilfældene. Folk bliver mistænkelige. De vil hellere høre løgnehistorier om teorier som påstås at virke 100 %. Vi foredragsholdere og konsulenter kan jo gå på vandet – og det gør vi så ofte – med temmelig skiftende held.

Hvad så med de sidste 20 %, hvor det ikke virkede?
Du har selvfølgelig krav på at vide, hvad du gør i de sidste 20 % der ikke blev løst før.
Dér hvor tankerne og ideerne – trods ideen med lyser –  bliver ved med at køre i hovedet:

Fra og med i aften har du altid en A5 blok og en pen
liggende ved siden af din seng. Hvis du ikke kan sove, sætter du dig op i sengen, tager fat i blok og pen – stadig i mørke, hvis der ligger nogen i sengen ved siden af. Det hensyn er vigtigt.

Fidusen med ikke at tænde lyset har samtidig i denne situation den gode virkning, at i mørke tænker du bedre end i lys. Så du husker hvad du skal skrive. ALT hvad du tænker skriver du ned, ALT. Ikke kun dine “bekymringer” eller planer. ALT.at sikre din vigtige nattesøvn.

Du gør følgende: Skriver alt ned, hvad du tænker
Både om det som holdt dig vågen men også om andre problemer, irritationer eller beslutninger. ALT. Ideen er igen, at du ikke må tænke en tanke, uden at skrive den ned. Det er vigtigt. Meget vigtigt.

På et tidspunkt føler du, at du ikke kan skrive mere.
Så sidder du lidt og tænker: ”Der må da være noget andet om dette jeg kan skrive ned”. På et tidspunkt må du give op. Vend papiret på A4 blokken inden du lægger dig, så der altid er en helt ren side at starte på, hvis du skulle vågne op senere og få nye ideer eller irritationer der skal skrives ned.

Så lægger du dig ned – og sover som et barn.
For alt det som før fyldte dit hoved, er nu nedskrevet. Og når det er nedskrevet behøver du jo ikke bruge kræfter på at huske eller tænke på det, vel?

PS: Det er sjældent jeg næste morgen overhovedet ser på mine notater
– men hvis der er nogle af mine bekymringer jeg ikke kan huske – så kan jeg jo finde dem. SMILER