For mange år siden kunne jeg bruge oceaner af tid på at ærgre mig.
Alt sammen noget, jeg ikke kunne ændre på.
1 Læs hvor reglen gælder:
Du har tabt en ordre. Intet kan redde den.
Du har mistet 1 million på en forkert investering. Intet kan redde den.
Du fik ikke jobbet – intet kan skaffe dig jobbet
Eller lignende
og husk det gælder KUN når du ikke kan ændre på det skete.
2 Læs hvor reglen IKKE gælder
Du mistede en ordre. Kæmp videre for at redde den.
Du fik ikke jobbet da du søgte. Vær bedre når du søger næste gang.
Din kæreste vil skilles. Kæmp og vis du er værd at have som kæreste.
Du synes regeringen indfører tåbelige regler. Kæmp imod tåbelige regler – gerne sammen med andre.
Eller lignende
Og husk: Hvis der en – selv en ganske lille – chance for du kan ændre på noget – så kæmp.
Ellers brug dine 48 sekunder.
Mht. 1 fandt jeg ud af, lige meget hvor meget jeg ærgrede mig, så hjalp det ikke.
Derfor besluttede jeg at jeg højst ville ærgre mig i 48 sekunder, fordi du intet kan ændre – uanset hvor meget du ærgrer dig.
I de 48 sekunder (har aldrig nået over 22 sekunder) ærgrer jeg mig til gengæld gul og blå. Jeg banker i bordet, råber og skriger. Bander over det som er sket.
Når de 48 sekunder er gået, så stopper jeg med at ærgre mig.
Med mindre det hjalp. Men det har det aldrig gjort …
Kender du nogen som har haft noget ud af at ærgre sig?
Blev bulen i bilen rettet op blot fordi du ærgrede dig?
Droppede de Fartkontrollen eller P-vagten afskrev din bøde fordi du ærgrede dig?
Nej, vel?
Jo, da jeg opfandt ideen, havde jeg tænkt mig at bruge et helt minut.
Men helt ærligt: At spilde et helt minut på at noget som ikke hjælper?
Så nu kan jeg glæde mig over at have 12 sekunder tilbage af det minut at hygge mig i.
Masser af hilsener
Rolf Høegh
salgstræner, foredragsholder, ejendomsmægler og forfatter