savner-du-sparring-1

Jeg var på Færøerne for at træne en række aktive erhvervsfolk.

Da jeg ankom til Tórshavn havde jeg lige fået serveret en dejlig burger i restauranten.

En venlig mand kom hen til mit bord og spurgte:
“Er det ikke Rolf Høegh?” Det kunne jeg godt bekræfte.

“Jeg havde fornøjelsen at være blandt de ca. 300 tilhørere til dit spændende foredrag om salg i Jylland for en måned siden – og det lærte jeg virkelig meget af” fortalte manden. Han havde selv lige spist, så jeg bød ham på en øl ved mit bord.

Mens vi sad og snakkede stillede jeg ham en lang række spørgsmål om hans virksomhed. Jeg nød at høre ham fortælle om hans spændende virksomhed.

På et tidspunkt vidste jeg stort alt om virksomheden og at han havde 3 sælgere. Som stort set aldrig havde fået salgstræning.

Jeg spurgte hvad han betalte sine sælgere i kørselstilskud.

For at bringe sælgerne ud til kunderne (f.eks. kørselstilskud eller bil til rådighed).
Det kostede ca. 72.000,- om året pr. mand – eller 216.000,- om året for alle 3.


Så stillede jeg spørgsmålet: “Jeg forstår du bruger 216.000,- på at bringe sælgerne ud til kunderne.
Kunne det så være interessant, hvis jeg for kun kr. 70.000 om året kan lære dine sælgere nogle effektive salgsteknikker som sikrer, at sælgerne får optimalt udbytte af at være kørt hele vejen der ud?”

Han nikkede. “Kan du det?”. Ja svarede jeg og han tog et stykke papir frem og i fællesskab gennemgik vi hvad en aftale kunne lyde på. Da han var færdig med at skrive (se billedet) satte vi begge vore underskifter og gav hinanden 2 Gentlemens håndslag på aftalen.

Og vi var begge glade og tilfredse. Det hele havde taget præcis den tid det tog at spise min lækre burger.

Næste gang du møder nogen – uanset hvor i verden –  så beslut dig for at de skal være kunder hos dig.
Men lav først en grundig analyse om kunden har behov for din hjælp eller dine produkter.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Gode og særdeles brugbare fif

Guldkorn fra Rolf Høeghs Blog